Kennel Kaunis Unelma - Skovkrogen - Gyldengårdsvejen 4 - 3700 Rønne -+45 22 37 30 50

© 2019 by Kennel Kaunis Unelma                      Læs om cookies HER

CELEBRITY...

 "de kendtes kuld"

Celebrity - oversat betyder det "berømt eller kendt..." 
Dette er vores 3 hvalpekuld og sikken et stort og fantastisk kuld. 
Den "søde ventetid" blev på 61 dage, hvor vi dag for dag så vores smukke, smilende og ansvarsbevidste Kayamussen blomstre. Se hende stoppe med at løbe og lege voldsomt med Mowgli som de plejer at gøre, og i stedet passer godt på sig og hvalpene. Mowgli har hele tiden passet godt på sin Kaya. 
Hendes smil og stolthed lyste i hendes øjne og i hendes bevægelser, når hun gik og løb rundt - gjorde et stort indtryk på os.
 
Dag for dag blev hun større, mere rund og opmærksomhedskrævende. Hun blev madglad og ville bare have mere og mere mad. Normalt er Kaya ikke så glad for mad. Der skulle kæles, holdes i hånd og masseres.
 
Kaya var sådan set ligeglad med mine mange forberedelser til fødslen. hvilket bekymrede mig lidt indimellem. Hun fulgte mig fra sidelinien og gik kun derind, når vi ikke så det. Kaya brugte tiden til at grae hule i haven og og i sin kurv ved min seng.
 
Jeg havde planlagt og gjort alt klart til den store dag, og Kaya havde undersøgt og godkendt alt, men da natten så kom havde Kaya dog en helt anden dagsorden eller retter sagt for natten! om hvor hendes babyer skulle fødes.
Hvalpene blev født i Kaya's kurv tæt på min seng med mig siddende på trægulvet, og Michael siddende i sengen.
Kaya havde ikke haft opblokningsperioden som man kalder det i fagsproget, hvilket betød at Kaya "snød" os med pludselig at vandet går i kurven og hun føder sin første hvalp. 
 
Efter den første hvalp var født forsøgte jeg at flytte hvalp og Kaya ind i hvalpestuen til den fine nye hvalpekasse som hun jo havde godkendt og hvor jeg havde alting klart. DER ville prinsesse Kaya ikke føde sine hvalpe. Det skulle være inde i sin kurv i soveværelset. 
Der sad jeg så med meget lidt plads omkring mig og uden nogen ting så jeg måtte bede Michael hente håndklæder, vægt m.m. i hvalpestuen imens jeg sad med både Kaya og baby i skødet og tørrede op i kurven og gjorde klar til næste hvalp skulle komme. 
Michael lå i min seng og fik hvalpene op til registrering/vejning og derefter ned med hvalpene igen til Kaya. Han førte protokol, passede og varmede babyerne imens Kaya og jeg havde fokus på fødsel af ny hvalp. Når der var pause imellem fødslerne blev der lavet tigermælk til Kaya som hun fik efter hver anden fødsel. 
 
Nemt var det ikke at være assisterende fødselshjælpere, men en meget smuk, nærværende, rolig og  tillidsfuld fødsel. Præcis som at se en dyrefilm hvor der bliver født små dyrebørn. 
 
Det var en smuk fødsel uden komplikationer, og på 3 timer havde Kaya født sine 7 hvalpe og så var hun klar til at rykke ind i hvalpekassen.
At se og opleve hvor smilende og rolig og let en fødsel det var for Kaya at føde sine hvalpe. Hvor kærlig, blid og omsorgsfuld hun var under fødselsforløbet, var dybt rørende. Hendes ro, glæde og stolthed lyste ud af hendes smukke øjne og de varme smil. Meget ansvarsbevidst om sin nye rolle som mor.
Vi er meget beæret og stolte af Kaya. Det var en stor oplevelse, at være en del af den nærhed hun inviterede os til at være en del af. Vi lod hende besteem alt fordi jeg var helt tryg ved at hun havde helt styr på det - så kun ganske lidt hjælp fra os. 
Dette kuld er jeg særlig stolt af fordi det er så tydeligt at der er rigtig meget af Kaya, hendes far Tuuri og Rusken i disse hvalpe. De er så kælne, blide og tillidsfulde. De er modige, nysgerrige og ikke bange for noget. De hviler godt i sig selv. Deres hoveder, øre og haleansætning er så fin. Hvalpenes proporationer, pelskvalitet og bevægelser er AMAZING
Kaya fødte den 7. juli 2019 - 7 sunde hvalpe. Fordeling var 4 tæver og 3 hanner.
Det er Juliane der har bestemt temaet for vores C-kuld. Navnene har Ane, Juliane, Michael og jeg valgt i fællesskab.. 
De kendtes kuld er vores tredie hvalpkuld, og de har fået navne:
Kaunis Unelma Celebrity Mr. Clapton
Kaunis Unelma Celebrity Mr. Chaplin
Kaunis Unelma Celebrity Mr. Presley
Kaunis Unelma Celebrity Miss Dion
Kaunis Unelma Celebrity Miss Chanel
Kaunis Unelma Celebrity Miss Monroe
 
Kaunis Unelma Celebrity Miss Kelly   
I vil kunne se og læse mere om den enkelte hvalp i fanerne under de kendtes kuld..